Er bygningsautomatik lig med energibesparelser?

20-04-2020 Billede -Mand ved CTS-brugerflade

For nogle måneder siden skrev jeg et brev til vores kære boligminister, Kaare Dybvad Bek. Årsagen til dette brev skulle findes i et nyt tiltag, som jeg havde fulgt med stor interesse, som kommer fra vores allesammens moder EU. Et tiltag som skal have til formål at reducere energiforbruget i bygninger i EU-landende, sandsynligvis, gætter jeg på, med det mål at reducere CO2-udledningen... det er jo som regel det der driver maskineriet dernede, hvilket jo er en vidunderligt drivkraft.

Efter mine mange år i alle hjørner af den udførende del af CTS-branchen, og med min passion for emnet, må jeg erkende at denne nye ide fra EU vakte min interesse.

Ideen går i al sin enkelhed ud på, at lovgive om etablering af bygningsautomatik i alle nye og eksisterende bygninger af en vis beskaffenhed. Et hæderligt projekt ved første øjekast, men giver det nu også mening?
Der rejser sig mange spørgsmål, når man møder et sådant tiltag fra bureaukratiet, men det første, og efter min mening vigtigste, spørgsmål der opstod i min bevidsthed var;

Er det nu givet at bygningsautomatik i en bygning, er lig med energibesparelser og dermed reduktion i CO2-udledningen?

Svaret på det kommer jeg tilbage til senere. Indtil da vil jeg dele en historie med dig; Som nystartet CTS-tekniker tilbage i 2007 blev min første opgave at servicere en ny skole og deres spritnye CTS-anlæg. Et CTS-anlæg som jeg selv havde været med til at etablere som elektriker i et tidligere job. Selvsagt et anlæg der var vigtig for mig at få til at køre optimalt. Det motiverede mig også, at jeg hørte at anlægget havde kostet kommunen 1,2 mill., hvilket jeg synes var en hel del. Det var med andre ord afgørende for mig, at dette system kom til at skabe værdi på den lange bane.
Jeg husker tydeligt et af de første besøg på skolen, hvor jeg sad i pedellens kælderkontor. I den gennemtrængende lugt af jordemoderkaffe fra primærkedlen sad jeg og lyttede nysgerrigt til pedellens oplevelse med dette dyre og teknologiske vidunder... hans CTS-anlæg. 
Jeg ved ikke hvad jeg forventede denne regnfulde dag i november, men det var nu nok en lidt mere optimistisk historie, end den han delte med mig. Han var meget kontant i sin udmelding

"Andreas, det var både nemmere og mere energivenligt da jeg ikke havde dette CTS-anlæg" 

Den gik jeg så og grublede over i årene der fulgte.

Kunne det virkelig være sandt, at dette anlæg på ingen måde skabte værdi for denne pedel og bygningsejer? 

Dette spørgsmål blev nærmest en besættelse for mig. Jeg måtte opklare, om dette virkelig var sandt. Desværre blev jeg kun bekræftet i pedellens påstand, når jeg i årene efter servicerede lignende CTS-anlæg. Der var, fra de driftsansvarlige og bygningsejerne, bred enighed om, at CTS var både tidskrævende og en energirøver. Selvfølgelig er der også succeshistorier, og dem mødte jeg heldigvis også. Men er vi ikke enige om, at hvis bare en brøkdel af de biler, som en bilforhandler sender ud af hans forretning, gør at ejerne kommer langsommere fra A til B... så er der da noget galt.

Årene gik, og jeg blev mere og mere opsat på, at finde årsagen til denne manglende værdiskabelse og gængse opfattelse af CTS. Mit gennembrud kom i 2017, hvor jeg netop havde startet min nuværende virksomhed; EXPERO. Et projekt som netop havde til formål at hjælpe CTS-ejerne med at få mere værdi ud af deres CTS-anlæg. Jeg besluttede mig for at bringe min viden omkring de tekniske og praktiske forhold ifm. CTS i spil overfor bygherrene. Denne viden måtte kunne bruges til at skabe nogle løsninger, som ville skabe værdi i form af lavere energiforbrug samt øget komfort. Jeg startede, som så mange andre, som CTS-rådgiver, med den opfattelse at det er i etableringsfasen problemet skal løses. 
Jeg havde ret i, at etableringsfasen er meget afgørende, og at denne på ingen måde skal eller må tilsidesættes. Der er bare noget, som er minimum ligeså afgørende for, at et CTS-anlæg skaber værdi. Et område som jeg end ikke selv havde tænkt meget over i alle mine år i CTS-branchen. Det er som om, at alle os specialister ser i en retning, uden at se vigtigheden og potentialet i at vende blikket lidt mere til højre. Og hvad er det så vi ikke ser?

DRIFTEN

I min iver efter at skabe den gode løsning, opdagede jeg ikke, at ingen vidste hvordan disse systemer skulle bruges. Gang på gang blev jeg spurgt om det samme fra de driftsansvarlige; "hvor meget (red. eller nærmere hvor lidt) tid bør jeg bruge på dette CTS-anlæg i min dagligdag?".
Som driftsansvarlig får man flere og flere opgaver at se til, og tiden bliver der mindre og mindre af. Nu kommer vi så med alt det her bygningsautomatik, som til tider er så kompleks, at vi specialister ikke engang kan finde hoved og hale i det. Hvordan i himlens navn skal denne pedel så kunne overskue dette?

Så er det jo, at man forledes til at tro, at der er hjælp at hente for den driftsansvarlige... MEN... det er faktisk skræmmende, så lidt fokus der er på netop driften. 

Jeg har derfor besluttet, at det skal vi have ændret på. Uanset om det er efteruddannelse eller hjælp fra specialister, så skal vi sikre, at alle de ressourcer vi kaster i at etablere disse systemer, nu også skaber værdi på den lange bane.

Ellers er det vel spildt arbejde?

Nå, tilbage til vores kære boligminister og brevet. 

Nu kommer bureaukratiet over alle bureaukratier så med et forslag, der giver god mening på papiret, men som jeg ved, kun skaber værdi hvis vi gør det rigtigt. Er det ikke noget med, at det faktisk er dovenskab, at gøre det rigtigt første gang?

Bygningsautomatik skaber kun værdi, hvis vi kaster kærlighed ind i det i driften.

Hvis ikke driften af disse anlæg prioriteres, hvilket den oftest ikke bliver, så kan vi ligeså godt lade være med at bruge tid og penge på etablering af CTS-anlæg (store ord fra en der lever af denne branche 😉). Og så er denne form for lovgivning 100% nytteløs. Opgaven er dog enkel;

  1. Driftsopgaven skal tænkes ind allerede i etableringsfasen, således at den driftsansvarliges får et anlæg der faktisk er til at arbejde med.
  2. Derefter skal vi sikre de rette kompetencer i driftsopgaven.
  3. Og sidst men ikke mindst skal opgaven prioriteres i hverdagen, så den driftsansvarlige har tid til dette.

Gøres dette korrekt og med stor seriøsitet, så vil bygningsautomatik med garanti skabe værdi idag, i morgen og om 5 år. Altså vil Kaare Dybvad Bek og kollegaerne i Brüssel få deres reduktion i CO2-udledningen. Og jeg mener tilmed, at det bliver en reduktion der kan ses i regnskabet, hvis det gøres globalt.

Og hvad skete der så med brevet, hvori jeg legede lerdueskydning med de politiske ideer?

Jeg fik et meget flot signeret brev retur, hvor jeg blev inviteret til kaffemik i ministeriet. Det glæder mig, at jeg ikke er den eneste der kan se værdien i dette, selvom Boligministeren ikke lige havde tid den dag 😂

Jeg er meget taknemmelig for, at dette tages alvorligt i det politiske system.

Fortsættelse følger når jeg har været på besøg hos dem...

 

God dag derude!

 

Venlige energibesparende og CO2-reducerende hilsner

Andreas Pape Kjærsgaard
Direktør og kursusleder i EXPERO ApS

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!