Efteruddannelse reducerer energiforbruget med 10%... hvorfor gør vi det så ikke?

Vi lever i en tid hvor teknologien er i rivende udvikling. Som et menneske der elsker teknologiske landvindiger, hvilke kan gøre verden til et bedre og sjovere sted, hylder jeg denne udvikling. Jeg kan mærke taknemmeligheden banke på over at leve i en SÅ spændende tid i historien. Mon vikingerne havde det på samme måde? Mon datidens mennesker tænkte det samme om deres tid? Måske... i hvert fald synes jeg der er meget positivt at sige om denne udvikling.

"i hvert fald synes jeg der er meget positivt at sige om denne udvikling"

Nu sidder du måske og venter på et MEN! 

Du har ret... der er et MEN 🤨

Kompleksitet

Konsekvensen af denne rivende udvikling er kompleksitet. Og her mener jeg ikke kun den udfordring det kan være at erhverve sig samt installere alt dette teknologiske grej. Det er notorisk kendt, at det er en udfordring at installere CTS-anlæg når man som bygherre skal bygge nyt eller om. Det der dog er ligeså komplekst er at arbejde med disse systemer, når man som servicemedarbejder skal varetage driften af alt denne teknik. 
Og det er jo faktisk ikke kun indenfor bygningsautomatik dette problem opstår. Vi hører om det gang på gang når der investeres i ny teknologi. IT-systemer der ikke håndteres korrekt i dagligdagen, eller som ikke er til at arbejde med grundet ulogisk opbygning eller høj kompleksitet. Teknisk udstyr af enhver karakter som indkøbes, og installeres uden at dette tænkes ind i den hårdt arbejdende medarbejders dagligdag. Lyder det bekendt? En udfordring som dominerer mange brancher og industrier.
Faktisk kan vi lære noget af flyindustrien. Her har man for længst indset de udfordringer, der kan opstå i kølevandet af høj kompleksitet, og som derved kan skabe store udfordringer i dagligdagen. 

"Her har man for længst indset udfordringerne der kan opstå i kølevandet af høj kompleksitet"

En historie fra virkeligheden

Der er nok ikke mange der husker den danske pilot-helt fra SAS, som i 1991 reddede 129 menneskeliv. Husker du ham?

Stefan Rasmussen

Han er i min optik en af de største helte vi har herhjemme.
Det interessante omkring historien er, at han blev et offer for den høje kompleksitet der opstår når man vil have +60 ton til at flyve i 10 km højde uden fejl og svigt. Stefan Rasmussen var efter min mening én af datidens dygtigste piloter, hvilket med al sandsynlighed reddede de 129 sjæle ombord. Men det faktum gør ikke historien mindre skræmmende. For hvad var årsagen til styrtet? Altså det startede med is på vingerne under take-off, som ikke blev fjernet korrekt af lufthavnspersonalet. MEEN... ét uheld kommer sjældent alene. Is på vingerne er ikke usædvanligt på passagerfly i koldere egne. Nej den egentlige årsag til styrtet var i virkeligheden en anden. Nemlig en forholdsvis nyinstalleret funktion, som skulle sikre at piloten ikke kunne tage gassen af et sådan fly under take-off. Grundet tidligere episoder hvor piloter i USA tog gassen af flyene for at tilgodese støjproblemer, hvilket er til stor fare for sikkerheden, sikrede man at flyet selv øgede gassen hvis en sådan situation opstod under opstart. Her programmerede man softwaren til at "beslutte", hvorvidt det var en opstart flyet befandt sig i, og derefter at sikre vedvarende fremdrift, uanset om så piloten ville andet. Alt dette for at undgå at flyet skulle stalle og styrte til jorden. Det giver da god mening ikke?
Problemet var så bare, at når der opstår is på vingerne og dette havner i motorene på flyet, så er løsningen at piloten tager gassen af, for at undgå at motorene ødelægger sig selv. Hvad skete der så for den kære Stefan Rasmussen, som jo rigtignok forsøgte at reducere gassen på hans fly, da isen fløj ind i motorene? Joo... flyet sagde; "hov hov, Stefan... den går ikke. Du er ved at lette, så du må ikke tage gassen af... jeg øger lige gassen igen så vi ikke styrter". Flyet ødelagde simpelthen sine motorer, og kort efter sad 129 mennesker i et svævefly der vejede over 60 ton. Det interessante er så; Vidste Stefan ikke at flyet havde denne funktion?  

Svaret: Nej, for det havde flyproducenten glemt at fortælle!

Piloter lærer alt omkring deres flyvemaskiner. Det er faktisk ret imponerende, så dygtige man er til at sikre den rette uddannelse af piloterne. Faktisk er det mere sikkert at flyve end at køre i sin bil! Men denne historie fortæller også hvad der sker hvis væsenlige detaljer udebliver.

Nå... tilbage til bygningsautomatikken

Det spørgsmål jeg rettede mod mig selv for år tilbage var;

"Hvad har det af konsekvenser, at vi ikke kender til den rette håndtering af bygningsautomatik i dagligdagen?"

Jeg begyndte at grave, og svaret er skræmmende!

Vi risikerer heldigvis ikke menneskeliv, eller i så fald er det på en mere indirekte måde.

Det der sker når kompleksiteten af bygningsautomatik overstiger den driftsansvarliges kompetencer er 3 ting;

  1.  Øget energiforbrug
    Faktisk øges energiforbruget med minimum 10%, hvis ikke den driftsansvarlige varetager driften af bygningsautomatikken korrekt. Og vi ser eksempler på, at energiforbruget fordobles når det går værst for sig.
  2. Forringet indeklima
    Samtidig med at energiforbruget stiger, så forringes indeklimaet betragteligt. Brugerne begynder at slås med træk fra ventilation, kulde eller varme. Irriterede slimhinder og hovedpine er blot et par af konsekvenserne af det forringede indeklima, som i værste fald kan resultere i sygefravær.
  3. Øget arbejde til servicepersonalet
    Det øgede energiforbrug og forringede indeklima har desværre en meget problematisk konsekvens. Det resulterer som oftest i, at den driftsansvarlige skal lave såkaldt "brandslukning". Klagerne vælter ind fra brugerne, ledelsen kræver reduktion af energiforbruget og/eller driftsstabiliteten forringes, hvilket resulterer i øget behov for vedligehold, hvilket kun giver mere arbejde.

Det er efter min mening ret alvorlige konsekvenser. 

For så at gøre ondt værre, så er der ikke megen hjælp at hente for den driftsansvarlige og bygherre

Men hvad er løsningen egentlig på denne udfordring?

Det der skal til for at sikre den korrekte drift, er igen 3 ting;

  1. Tid

    Der skal øremærkes tid til driftopgaven, hvilket jo blot er et ressourcespørgsmål. At øge ressourcerne løser denne udfordring, og det kræver penge. Lige før så vi, at der er minimum 10% at spare på el og varme, så der er en forretning i at øge fokus på opgaven. Altså; dette bør ikke være en udfordring for ledelsen.

  2. Lyst
    Dette element er lidt mere fluffy, men det hænger tæt sammen med de andre punkter. For har man tiden og kompetencerne, så er det sandsynligt at lysten også følger trop. I hvert fald hvis man sikrer, at den driftsansvarlige har interesse indenfor området.

  3. Kompetencer
    Og så! Kompetencerne... det emne som dette indlæg handler om, og som er det oversete element. Jeg ser mange bygninger og dets bygningsautomatik igennem mit virke, og der er ALTID noget at komme efter. Vi mennesker må ALDRIG tro at vi ikke kan lære mere. 

"Vi mennesker må ALDRIG tro at vi ikke kan lære mere"

Gang på gang møder jeg driftsansvarlige, som er betroet driftsopgaven, men som ikke mener de kan lære nyt. "Vi ved alt om dette anlæg". Jeg er ikke i tvivl om, at I er dygtige til jeres fag, men én ting undrer mig nu alligevel. Hvordan kan I vide alt om driften af disse anlæg?

  • Som en del af CTS-branchen gennem 15 år ved jeg, at der ikke undervises indgående på dette område, og det er ikke noget man som CTS-leverandør tilbyder undervisning i.
  • Der er sjældent en vejledning til et CTS-anlæg, da disse er unikke og skræddersyet til den pågældende bygning.

Hvordan ville flyindustrien ende, hvis piloterne blot satte sig bag roret uden at uddanne sig løbende til opgaven? Vi lærte jo at én lille manglende information fra leverandøren, kan have enorme konsekvenser?

Lad os nu blive enige om, at der altid er noget vi kan lære.

For ikke længe siden kontaktede vi en større virksomhed, eller min kollega gjorde. Han er maskinmester og kontaktede denne virksomhed for at tilbyde dem vores uddannelsesforløb i drift af CTS. Deres svar var; "Vi har ikke behov for undervisning i drift af CTS, for vi har en maskinmester ansat". Vi kiggede efterfølgende forvirret på hinanden, for der undervises altså ikke indgående i CTS på maskinmesterskolen, og der undervises overhovedet ikke i drift af CTS. Vi samarbejder tæt med maskinmesterskolen på disse kanter, og de erkender selv at der fokuseres for lidt på CTS.

Der er nærmest ingen der fokuserer indgående på undervisning af korrekt drift af CTS-anlæg. 

ELLER!

I hvert fald ikke før nu!

Vi har nemlig dykket os HELT ned i spørgsmålet om, hvordan man drifter CTS med omtanke, så vi sikrer maksimal værdi for de penge I har investeret i jeres bygningsautomatik.

For hvordan skal CTS driftes, for at de tekniske installationer yder optimalt?

Overraskende nok handler det meget lidt om alarmhåndtering, eller andre af de gængse elementer vi roder med i CTS-anlæggene. Det handler om noget helt andet, som jeg selv var overrasket over, da jeg for første gang gravede i dette.

Svaret? DATA!

Hemmeligheden bag den gode drift ligger i data. Det handler om de rette data og korrekt håndtering heraf. Det er det vi skal lære, og det er det vi kan lære jer!

Men første skridt er altså at vi erkender, at vi som mennesker altid kan lære nyt. Så lad os nu stoppe op for en stund, og kigge på alt den bygningsautomatik vi allerede har i danske bygninger, før vi diskvalificerer det og køber nyt. Det hjælper ingenting at købe nyt, hvis ikke vi arbejder korrekt med anlægget i dagligdagen.


God dag derude!


De varmeste sensommerhilsner

Andreas Pape Kjærsgaard
Kursusleder | Direktør | Grundlægger af Fællesskabet for Bæredygtig Bygningsdrift™
Hoved: (+45) 32 13 42 22 | Direkte: (+45) 61 67 42 22 | andreas@expero.dk | www.expero.dk

Fællesskabet for Bæredygtig Bygningsdrift

EXPERO ApS | Vejlsøvej 51 | DK-8600 Silkeborg | CVR.: 38230492

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!